viderunt, ipsi — dilapsi; XXIX, 32, 8: raptique praelati; XXXV, 44, 1: introductus rex dicere orsus.

18, 14 cum his: Bene, hercules, verteret (sine Quod) cfr. 35, 14.

23, 5. Quoniam etiam vere, ut Douiatius voluit, Livius scribere potuit (cfr. IV, 60, 1, al.), malim: paenitere, gloriaretur.

vero

26, 6 scribendumne Sunt, quibus fuerit; adiecerunt? Iusto durius mihi videtur adiecerint; cfr. tamen IX, 1, 9, si ibi placari verum est, et Madv. Emm. p. 418.

28, 3 ego sponte olim, ut Kochius, Gallos primo impetu quem sustineri satis sit; ex que, ques post Gallos facile factum quos; dura Madvigii coni. quo; an recte dicitur sustine or primo impetu pro eo, quod est sustinetur primus meus impetus?

30, 5 malim cum Hertzio (Madv.): peditum millia trecenta triginta; veri similior numeri auctio, nec quidquam mutatum nisi X in (M).

31, 2; v. ad IX, 22, 2.

31, 3 scribendumne Adversus hos, ut respondeat illi: in Etruria?

31, 8 sic interp.: Felix annus bellicis rebus pestilentia gravis prodigiisque sollicitus; cfr. 47, 6: Multis rebus laetus annus vix ad solatium unius mali, pestilentiae urentis-agros, suffecit; si ita necesse esset addere fuit, hoc post -itus excidere facile potuit; sed vid. ann. ad 17, 8. Ibd. scr. terra multifariam pluvisse. Apud Livium quidem semper scribitur pluit lacte, lapidibus, sanguine (XXVIII, 27, 16, ubi in codd. est lapides pluere, es (is) ex ib. ortum est ob sq. fulmina aut ex i, omisso b ante p); apud Plinium item; apud Ciceronem de Div. II, 58 cd. Ulm., 4 edd. vett. recte habent sanguine pluisse. Terra, sanguis pluit, opinor, prosa quidem oratione non dicitur, nedum, ut Freundius, alii explicant, terram, sanguinem pluit.

32, 4 notandum ubi et inde ( et unde).

34, 6 fortasse rectius sic distinguetur: urbe, nec, ut nec per asyndeton sit og hverken», non «og ikke»; sine commate et non aut; illud aptius quum hic tum locis his partim a Siesbyeo collectis: IV, 33, 10, XXVI, 39, 12, Caes. B. G. I, 36, 5 (neque sed neque), III, 3, 2, VII, 52, 1,

nec nec est =

Cic. N. D. III, 86 (ubi, ut nostro loco, quod praecedit, ex

plicatur per nec

-

nec).

35, 2 scr. quanto

plus; v. ad I, 7, 9; cfr. 36, 1, ubí

arch. in medio pro in mediu, alia multa.

35, 13 scribendumne Tum enimvero?

36, 6. Verba, quae sunt praevectus ad portam c., ac statione opposita edicto que - obstitit, licet sic intelligere, Livium, ut aliis permultis locis, sic hoc participium appositum cum ablativo absoluto copulasse; sed tamen fortasse ad praevectus audiendum est; cfr. ann. ad XXI, 25, 9.

36, 7 ex codicum profuse licebat facere usitatum illud prope effuse; fuse sic positum non memini.

37, 5 exciditne post frumento que mensium numerus? 38, 5 scribendumne Ibi in mediis fere castris?

38, 12 scribendumne consaepti, in quo ; iis arma? 39, 15 scr. rupta iratos; si (Madv.; aberratum ab a in rupta ad a in iratos; tum ante s e tos factum tum; cfr. 17: deum irae).

40, 12; v. ad IX, 37, 3.

41, 3 cum codd. aliquot dett. scribendum, opinor, occulti apparatus sacri; cfr. de eadem re 38, 8 et Madv. Emm. p. 223 et ad Cic. Finn. V, 53.

41, 6 scripsitalaribus cohortibus. Fortasse scr. alarium cohortium; de mendi genere v. ad IX, 37, 3.

41, 11 scribendumne Equitem eques sequitur, peditem pedes? Ex equiteques factum equites eques. 41, 12; v. ad VIII, 19, 3.

42, 5 vide ne et post octingenti ex -ti natum sit; repugnat enim et tertio membro praepositum regulae illi tria plurave copulandi a Livio quoque constanter observatae; praecedit millia viginti trecenti quadraginta. Aliud est, eundem scripsisse 15, 4 quadraginta et quinque (cfr. XXI, 22, 4, XXXV, 1, 10, XL, 50, 6, XLI, 13, 5, XLII, 27, 3, XLV, 43, 5) 1), aliud etiam, vulgo dici non solum centum viginti quattuor, sed etiam centum et viginti quattuor, quod duas tantum partes habet, unam centum, alteram per asyndeton bipertitam viginti quattuor.

43, 5. Ne quis inter ac et te-addat facta (coll. 41, 14), notandum est, testudine esse abl. modi, ut simillimo loco,

1) [Cfr. Neue Formenlehre der lateinischen Sprache. II p. 109 sq. O. S.]

XXXI, 40, 3; cfr. cuneo (cuneis) II, 50, 9, VII, 24, 7, XXV, 3, 18, XL, 40, 2, agmine, acie, Madv. G. L. & 258 not. 2. 46, 12 scribendumne cum codd. alq. dett. Caesa millia quadringenti, minus duo millia capta? 47, 1 scribendumne iisque ipsis?

Er Latinskolen vor hoieste almindelige Dannelsesanstalt?

(Nogle Bemærkninger, fremkaldte ved Hr. Skolebestyrer Helms's Afhandling i Programmet fra Borgerdydskolen paa Christianshavn 1870: En Antydning i Anledning af Spørgsmaalet om den høiere Skoleundervisnings

Reform.)

Af C. Fogh.

I ovennævnte Artikel tager Hr. Skolebestyrer Helms meget

varmt og indtrængende Ordet for Oprettelsen af en Realhoiskole med paafølgende Adgang til Universitetet og dets Begunstigelser, Regentsen og de øvrige Stipendier. Han har herved taget Arv efter sin Forgænger, Prof. Hammerich, der ligeledes var en Forkæmper for Tvedelingen af den høiere Skole. Det dreier

sig her om et pædagogisk Princip af stor Betydning. Det er Spørgsmaalet om, hvilke Midler der ere nødvendige til den høieste Almeendannelse, der her paany bringes frem. Men ved altfor stærkt at betone Realisternes Ret til Regents og Stipendier, ved at skildre den paany opblussende Strid som «en Kamp mellem Beskyttelsesmænd og Frihandelsmænd paa Aandens Omraade, ved at tale om Studenterne som monopoliserede og Værnene om den høiere Almeendannelse som «nedarvede ormstukne Skranker», som det gjælder at faae til at falde, ved at fremstille dem, der studere Polytechnik, Naturvidenskab, Skovvæsen o. s. v., som dem, der ved kunstige Midler ere holdte et Trin længere nede», forekommer det mig, at Hr. H. strax har givet sine Læsere et skjævt Syn paa Sagen og kaldet, ikke de ægte, men de falske «Forkæmpere for Frihed og Lighed paa alle Gebeter til sin Hjælp. Thi hvis det er ubilligt, at Realisterne ikke have Regents og Stipendier ligesom Studenterne, saa er den rimelige Slutning deraf jo dog kun den, at de ogsaa bør have slige, men ikke, at de skulle kaldes Studenter og have Adgang til Studenternes Regents og Stipendier; hvis Studiet af

de gamle Sprog maa ansees for nødvendigt for den høiere Almeendannelse, saa er Beskyttelsesmanden jo en Hævder af Dannelsen, Frihandelsmanden kun en Fribytter, Skrankerne berettigede og Monopolet en velerhvervet Ret, ja en naturlig Følge; hvis de, der studere Polytechnik o. s. v., ere holdte et Trin længere nede, saa er det jo dem selv eller deres Værger, der have holdt dem nede, thi hvorfor toge de ikke først Studentexamen, saa vare de ligesaa høit oppe som Studenterne. Enhver Søgen efter Kundskab er unægtelig, som Hr. H. siger, lige berettiget», men man kan umulig mene, at den giver samme Ret; har man engang knyttet visse Forrettigheder til den høieste almindelige Dannelse, saa høre de denne til, og det maa altsaa først vises, at en Realstudentexamen yder samme Garantier for dens Besiddelse som en Latinstudentexamen, hvis man skal godkjende Realisternes Ret til Ligeberettigelse. Derom og om Hr. H.'s Betragtning deraf skal jeg tillade mig nogle Bemærkninger. Hr. H. betegner det selv som en Fordom at troe, «at man «studerer», naar man har taget Examen i Latin og Græsk, men at man ellers ikke «studerer»». Denne Brug af Ordet «studere »> er en Overlevering fra den Tid, da Latin var det eneste Fag, ved hvilket man kunde erhverve sig en fyldig Almeendannelse; det betød derfor senere at gaae i Latinskole og derfra til Universitetet, men har nu allerede tabt denne eensidige Betydning, saa at man uden Betænkning siger: studere Polytechnik, levende Sprog, Kunsthistorie o. s. v. uden Hensyn til, om Vedkommende har gaaet i Latinskole eller ikke. Det havde derfor ogsaa været bedre, hvis Hr. H. havde undladt at bruge Ordet «Ustudeert saa hyppigt og saa udhævet om dem, der ikke ere Studenter; der væækkes let derved en ikke god Følelse hos disse, som vel at mærke, aldeles ufortjent, gaaer ud over Studenterne, der faae Skyld for at betragte dem som ustuderte Personer, uagtet ingen nutildags for Alvor, og naar han veier sine Ord, vil kalde en polytechnisk Candidat eller en Officeer, der har gjennemgaaet Officeersskolen, en ustudeert Mand. Saasnart man istedetfor dette misledende Ord sætter det, det skal betyde, nemlig : en, som ikke har gjennemgaaet en Latinskole, indseer man ogsaa strax det uholdbare i Hr. H.'s Paastand, at det er de Ustuderte, hvem Tiden tilhører, fordi det er dem, der løse Tidens Opgaver», og dog er det denne Paastand, der er Hovedpunktet i Hr. H.'s Beviisførelse for Berettigelsen eller Nødvendigheden af en Realstudentexamen. Thi hvilken Forbindelse er der

mellem ikke at gaae i en Latinskole og at løse Tidens Opgaver? Hvilken, selv om Mennesket levede af Brød alene, og Tiden kun havde den Opgave at opfinde Maskiner? I England og Nordamerika gaaer næsten ethvert ungt Menneske, som vil have større Almeenkundskab end den, Folkeskolen giver, i en Latinskole (grammar-school). Har da ingen af dem «bidraget til at tilveiebringe de uhyre Fremskridt i Kultur, almindelig Oplysning og materielt Velvære, som dette Aarhundrede har seet»? Har Gladstone fra Eton Skole og Oxford Universitet eller Peel fra Harrow Skole og Oxford Universitet ikke bidraget til at løse Tidens Opgaver? Gladstone, der reformerede den irske Kirke, og Peel, der gjennemførte Katholikernes Emancipation og Kornlovenes Ophævelse i England! Hr. H. anfører exempelviis for at støtte sin Paastand, at det er de Ustuderte, «der have slynget de talende Traade om Jorden, dem, der læse ukjendte Aartusinders Historie i Steenkulsgrubernes Jordlag, dem, der paa Industriens Omraade gjøre de vidunderlige Opfindelser, der skjænke Tusinder det daglige Brød og andre Tusinder et forhøiet materielt Velvære og derigjennem atter Midler til en høiere Almeendannelse". Men selv disse Exempler eller Antydninger ere ikke holdbare. Gausz og Morse, som begge høre til dem, man tilskriver Eren for at have lært Traadene at tale» et forstaaeligt Sprog, havde studeret», den første i Göttingen, den sidste i Yale College i Connecticut, og Ørsted, som først fandt paa at vække det slumrende Liv i Traadene, saa at de overhovedet kunde lære at tale, var som bekjendt Student. Hvad dem angaaer, som have undersøgt Kullagenes Planteverden, saa gik Göppert i Latinskole i Glogau, Unger var juridisk Student, før han kastede sig over Naturhistorien, Brongniart studerede Medicin, og Lindley kunde idetmindste Latin, siden han har skrevet hele Værker i dette Sprog, Vende vi os til de store Opfindere paa Industriens Omraade, da havde Cartwright, Opfinderen af Maskinvævstolen, en af de meest indgribende Opfindelser, der nogensinde er gjort paa Jorden, Skaberen af Englands vigtigste Industri, studeret i Oxford og var Præst; Watt, Dampmaskinens Opfinder, gik i Latinskole i Greenock; den yngre Stephenson, Britanniabroens Constructeur, studerede ved Universitetet i Edinburgh; Brunel, Themsetunnelens Bygmester, gjennemgik Collegiet i Gisors og kom derpaa ind i Seminariet, da han skulde være Præst, o. s. v. Men det er ganske sandt: Sørensen, Sættemaskinens geniale Opfinder, var ustudeert;