Nærværende lærværende Oversættelse af nogle Sange af Dantes divina commedia er, naar undtages en ubetydelig Deel, som er fuldfört i den sidste Tid, ikke skrevet med den Tanke for Öje, at den nogensinde skulde blive forelagt Publicum. Den blev paabegyndt i en længere Feries ledige Timer, og siden, under jevnlige Afbrydelser, fortsat deels som en Adspredelse, deels som en Övelse. Da jeg, i den Tanke, at jeg muligens turde offentliggjöre den, havde paataget mig Udgivelsen af Skolens Program for dette Aar, begyndte jeg först, ved at gjennemsee mit Manuscript, at erkjende, hvor godt det havde været om jeg havde fulgt det gamle Horatsiske "nonum prematur in annum." Men da var Tiden for knap til at levere noget Andet, og jeg maatte lade den trykke. Hvis jeg nu troede ved min Oversættelse at skulle kunne erstatte dem, der ikke kjende Digteren i Originalen, Savnet af denne Læsning, eller at kunne give dem, der blot have hört tale om den udödelige Digter, et fuldstændigt Begreb om hans Höjhed og Skjönhed, da tilstaaer jeg, at jeg havde vist Digteren en slet Tjeneste. At oversætte ham saaledes var ikke et Værk efter min Evne; ja forsaavidt Nogen af de mange Oversættere, der i andre Sprog have gjengivet Dante, har havt dette Maal for Öje, turde man vel erklære det for uopnaaet og uopnaaeligt. Jeg for min Deel föler alt for vel, at jeg har maattet renoncere paa at afspejle Skjönheden; jeg har derfor sat det som mit Maal, saavidt jeg paa Grund af den tvungne Form fandt det gjörligt, saa nöje som muligt at gjengive Tanken. At jeg i den ne Bestræbelse nu og da har overvundet en Vanskelighed vil maaske En og Anden indrömme, om jeg end maa finde mig i, at man ej altid vil indrömme, at jeg har overvundet den heldigt. Ved at lade Originalens Text trykke ved Siden af Oversættelsen, har jeg, som den tydske Oversætter A. Kopisch i samme Anledning bemærker i Fortalen til sit Værk, "ikke havt til Hensigt at prale af dens Troskab, men det er gjort for deres Skyld, som ved Hjælp af Oversættelsen ville nyde Originalens uopnaaelige Skjönhed-" Just derved har jeg troet maaske at kunne undskylde det Dristige i mit hele Foretagende, at jeg har haabet, at En og Anden ved Oversættelsen kunde opfordres til at gjöre sig bekjendt med Digteren selv i hans eget Sprog. Et Hjælpemiddet i denne Retning er, saavidt jeg veed, endnu hverken her eller i Danmark fremkommet.*) De under Texten tilföjede Anmærkninger ere, tildeels ordret, tagne af A. Kopisch's tydske Udgave og Oversættelse (Berlin 1842), deels af Biagioli's Udgave af Dante (Paris 1818). Christiania den 18de Juni 1851. ́) Af den svenske af Böttiger udgivne Oversættelse, der er uden Riim og derfor vel saa meget troere, var for eet Aar siden, saa vidt jeg veed, udkommet omtrent to Sange; siden har jeg Intet seet af den. Om der forresten existerer nogen svensk Oversættelse af Dante er mig ubekjendt. Trykfejl. Side 5. Anm. Linje 4 f. n. antages 1. antoges. 14. 4 f. n. Selvios 1. Silvius's. |