Som han, hvis Viden Alt mon overskride
Himlene danned', gav dem deres Leder,
Saa hver af dem beskinner hver sin Side,
Idet de Lyset ligelig udspreder,-

Saa satte han en fælles Herskerinde
For Jordens timelige Herligheder;

Snart her, snart der hun skulde lade skinne
Den Glimmer, som saa hastig er forgangen;
Ej skulde Menneskets Indsigt hende binde.
Derfor er en Slægt mægtig, mens saamangen

75

78

81

Er svag, som hendes Domme det udsige,
Der selv er skjult, ret som i Græsset Slangen.
Jer Indsigt maa for hende altid vige.

84

Hun seer, hun dömmer, kan sit Bud udföre,

87

Som andre Guder, hver i deres Rige.
Ej hendes Vexlen nogen Stands mon gjöre;
Nödvendighed til Ilen hende driver;

Derfor saa tidt man om et Fald maa höre.
Hun er det, som saa tidt korsfæstet bliver,
Idet med Uret Haan de hende byder,
Som mest just burde prise hendes Iver.
Men salig selv hun ej om det sig bryder;

1

Mellem de andre Evige med Glæde

Sit Hjul hun ruller og sig salig fryder. Til större Qvaler nu vi ned maae træde;

90

93

96

med sit Hjul maa fölge Himlens evige Bevægelse o, s. v. Biagioli mener, at den er begrundet i de utallige Menneskers utallige, modstridende Bönner, som opsendes til hende.

95. De förste Skabninger ere vel de i Canto 3. V. 7-8 omtalte evige, nemlig Ideerne og Englene.

Già ogni stella cade, che salíva

Quando mi mossi, e 'l troppo star si vieta.

99

Noi ricidemmo 'l cerchio all'altra riva

Sovr' una fonte che bolle, e riversa

Per un fossato che da lei diriva. L'acqua era buja molto più che persa; E noi, in compagnia dell'onde bige, Entrammo giù per una via diversa. Una palude fa, ch' ha nome Stige,

102

105

Questo tristo ruscel, quando è disceso
Al piè delle maligne piaggie grige.
Ed io, che di mirar mi stava inteso,

108

Vidi genti fangose in quel pantano,
Ignude tutte e con sembiante offeso.
Queste si percotean, non pur con mano,
Ma con la testa, e col petto e co' piedi,

111

114

Lo buon Maestro disse: Figlio, or vedi

Troncandosi co' denti a brano a brano.

L'anime di color cui vinse l'ira:

Ed anche, vo' che tu per certo credi,
Che sotto l'acqua ha gente che sospira,
E fanno pullular quest'acqua al summò,
Come l'occhio ti dice u' che s'aggira.

117

120

99. Qvando mi mossi. efr. Canto I. V. 136.

103. Perso er efter Dantes egen Forklaring en Farve

Hver Sjerne synker alt, som var opstaaet
Da frem jeg gik; de Nölen ej tilstede.“
Vi over Kredsen skar, en Bred vi naaed'
Alt af en Flod, som bruser i sit Leje,
Der ved dens vilde Fald sin Spalt har faaet.

99

102

Meer Mulm end Dunkelhed dens Bölger eje;
Og vi, i Fölge med dens sorte Vande,

I Dybet stege ned ad vilde Veje.

105

Et Kjær, som kaldes Styx, den der mon danne,
Den sörgelige Flod, ved Foden nede

Af disse graae og qvalopfyldte Strande.

108

Og der, som mine Blik opmærksom glede

Omkring, jeg Skikkelser i Dyndet kjender;
Nögne de var og deres Miner vrede.
Der sloges de, ej blot med bare Hænder;

Med Hoved, Bryst og Födderne de stride.
Og flænge Stykker af med hvasse Tænder.

111

114

Min gode Mester sagde da: "Her lide

De Sjæle, som lod Vreden vinde Sejer;

Og end jeg vil, at Du for vidst skal vide,

117

At Bölgen i sit Dyb end Mangen ejer,

Som lader Vandet op fra Grunden fare,

Som Öjet viser Dig, hvor Du det drejer.

120

I Dyndet jamre de: "Vi mörke vare,

Hvor Liv og Lyst af Solens Straaler runde,

Fordi vi qvalmfuld Rög i Hjertet bare.

123

Nu harmes vi i Dyndets dybe Grunde.""

Den Sang i Halsen stamme de; thi ikke

"blandet af Purpur og Sort, men det Sorte har Overhaand,“ Vandet var altsaa endnu mörkere end denne Farve.

Chè dir nol posson con parola integra.

Cosi girammo della lorda pozza

126

Grand' arco tra la ripa secca e 'l mezzo,

Con gli occhi volti a chi del fango ingozza.

129

Venimmo appiè d'una torre al dassezzo.

CANTO XXXIII.

La bocca sollevò dal fiero pasto
Quel peccator, forbendola a' capelli
Del capo ch' egli avea diretro guasto.
Poi cominciò: Tu vuoi ch' i' rinnovelli
Disperato dolor che 'l cuor mi preme,
Già pur pensando, pria ch' i' ne favelli.

Ma se le mie parole esser den seme

Che frutti infamia al traditor ch' i' rodo,

3

6

1. I Slutningen af næstforegaaende Sang fortæller Dante, at han fik Öje paa to i Isen indfrosne Personer, hvoraf den Enes Hoved hvilede ovenpaa den Andens; den, som laae överst, gnavede med Tænderne som en Hund paa den Andens Hoved, hvorfor Dante forfærdet spörger ham om Grunden til et saa "dyrisk Tegn paa Had", og lover ham, hvis han har retfærdig Grund til Klage, da at ville give ham Opreisning i Verden. Grev Ugolino delle Gherardesca, som Digteren i denne Sang indförer talende, var i Aaret 1284 af Pisanerne valgt til Podesta, idet de haabede ved ham at kunne afvende det Uveir, som truede dem fra de forenede Florentiner, Genueser og Luccheser. De förste fik han ogsaa ved Guld til at fratræde Forbundet; Genueserne og Luccheserne derimod rykkede, uagtet

De den med hele Ord udsige kunne." Saadan en Kreds vi i vor Gang afstikke

Om Sumpens Pöl langs med dens törre Rande,

126

Med Blikket vendt mod dem, som Slammet drikke. 129 Tilsidst ved Foden af et Taarn vi stande.

XXXIIIte SANG.

Ifra sit grumme Maaltid da i Veiret

Han hæved Munden, törred den i Haaret
Paa Hovedet, hvis Bagdeel han fortæred'.
"Du vil", han sa'e, "at jeg skal aabne Saaret,
Fortvivlet Smertes, som mit Hjerte brænder
End blot ved Tanken, förend Ord er baaret.
Men hvis mit Ord skal være Sæd, som sender

3

6

Forræderen Skjændsels Frugt, som her jeg piner,

han, for at vinde dem til Fred, overgav dem nogle Fæstninger, mod Byen; Folket, som nu i Ugolino saac en Forræder, afsatte ham. Ugolino forbandt sig da med sin Slægtning Nino, og begge opkastede sig til Herskere i Byen; da opstod et nyt Parti under de mægtige Ghibellinske Familjer Gualandi, Sismondi og Lanfranchi i Forbindelse med Erkebiskoppen Ruggieri; for at holde sig forbandt Ugolino sig med disse imod Nino; denne blev styrtet; men Ugolino selv, som i en Hungersnöd havde paadraget sig Had, blev af det forbitrede Folk indesluttet i Palazzo del Popolo, hvor han, efter et frugteslöst Forsvar, maatte overgive sig; derpaa indespærret i Gualandis Taarn, siden kaldet Hungertaarnet, gik han og hans Börn den Skjæbne imöde, som han selv skildrer i Sangens Linjer.